Den betryggende løgn
Den sælsomme rejse som vi kalder livet har kun et oplagt slutmål, alligevel indsamler vi løbende erfaringer, viden og svar som kun har rigtig værdi i vores egen fortid. Som kunne vi overrække indsigter, genveje og emotionelle konklusioner til vores fortidige selv, og derved gøre en forskel på rejsen / livet / oplevelsen. Nogle mønstre kan med alderen genkendes, brydes eller blot nydes, men som helhed, er det ret ringe værdiskabelse jeg får fra denne indsamlingen af viden. Måske de kun samles til huse grundet nostalgi, måske bearbejdelse af indtryk kun kan ske lagdelt, eller kan det være trygheden ved løgnen vi alle fortæller os selv? Selvfølgelig præger opvæksten ens nutid, og derved indirekte med til at forme den fremtid der endnu afventer. Det er som sådan ikke en åbenbaring, men alligevel noget det kræver aktiv påmindelse hos mig. Delvist fordi har jeg en tendens til at efterlade oplevelser som indkapslede bobler i fortidens mindekatalog, som var de fysiske lokationer jeg kunne...
