Graffiti Visdom

 

1. Dybt Vand

Det har alle dage været let at blive forført af ens egen grådighed. For mig var det ønsket om redaktionel uafhængighed, frihed fra arbejdsmarkedet og økonomisk råderum der førte mine ord ud på det farlige internet i 2002. Stedet hvor alle kunne tjene penge, men de fleste åbenbart bare spildte tiden. I starten udgav jeg ganske spontant, siden blev det personligt, derpå opstod alverdens kommercielle aftaler og pludselig var jeg et online medie. Ordene væltede ud over skærmen og meningerne blev citeret og trykt de rigtige steder.  Jeg følte det som om drømmene om frihed endelig var indenfor rækkevidde for første gang. 

2. Reklamer dræber

I takt med at læsertallet voksede eksplosivt forsøgte alverdens platte bureauer, kulturelle institutioner og reklamefirmaer at rykke indenfor på min side Forbrugermania. Det var let at sige nej til de uetiske tilbud, de sindssyge ideer og tåbelige forslag. Det tog mig lidt længere at sige fra overfor samarbejdspartner ønsker om foromtale, anmodninger om placeringer, ønsker om titler og behov for specifikke linkord. Heldigvis medførte den økonomiske krise at samarbejdspartnere desperation gjorde det let for mig at sige "rend mig" og gå den reklamefri vej.

3. Kultur der keder

Da jeg ikke længere skulle bekymre mig om andet end mine egne behov, interesser og kulturelle lystersteg indtagetaf spillefilm, bøger og dramatik. Det var en fornøjelse at sige nej til udgivelser der absolut ikke sagde mig noget, blive væk fra idiotiske pressevisninger og takke min uafhængighed når selskaber ønskede at kvæle min side med trailers og andet klamt. Desværre druknede jeg min frihed i et overforbrug af kultur. Hvilket umiddelbart ikke lyder slemt, men jeg kan i dag ikke holde ud at se kommercielle spillefilm, besøge teatre eller læse en ufarlig krimi. Jeg keder mig allerede inden invitationen er færdiglæst. Hvilket måske er forståeligt for noget, men ikke for alt. Først var det bøgernes verden der blev ødelagt af gylleudgivelserne der sværter de danske forlag til, derpå var det filmmediet som mistede sin glans grundet masseproduceret gøgl og senest har jeg vendt ryggen til teaterverden.    

4. Ord der skaber

Jeg startede oprindelig med at blogge fordi det var sjovt at dele hverdagen med fremmede, siden blev det sjovt at dele hemmelighederne så kreativt som muligt, derpå handlede udgivelserne om læsertal og til sidst var det professionel opbygning af en niche. Jeg lukkede tidligere i år min hjemmeside Forbrugermania og gemte alle anmeldelserne offline. Pludselig var google ikke længere et vandfald af værdidomme når Thor Kristjan Kidmose var søgningen. Jeg påtog mig et klassisk fuldtidsarbejde uden andet indhold end drift. I starten tænkte jeg dette ville kede et svar frem, tvinge mig tilbage på det ene eller andet kulturelle spor, men lysten udeblev og anmelderi er åbenbart min fortid nu. Jeg savnede tydeligvis at stykke ordbilleder sammen, men har ingen ambitioner om bogudgivelser eller lange brevkorrespondancer med ligesindet. I stedet har jeg valgt at gå "2002 oldschool" på mediet blogs. Her kommer ikke andet end ordfragmenter og det der interesser mig, det jeg ønsker at dele og det jeg undrer mig over. Her er ingen udgivelses strategier, anmeldelser af noget som helst eller produkter der testes. Her er ord. Mine ord.