Værdierne tager form

 

1. Fortiden er ikke hvad den har været

Jeg har en del ekskærester, gamle lejligheder, afholdte ferier og barndomsminder som ikke er dokumenteret med billeder. Just som jeg har erindringer der er forplumret af alkohol, forglemmelser og bevidste udeladelser. Datatab har derudover slugt en masse af mine e-mails, vandskader har mindsket bunken af kærestebreve og enkelte eksamenspapirer har for altid forladt denne verden, grundet min lemfældige omgang med skoldhed te. Omvendt har jeg steder, mennesker og oplevelser som står mig krystalklare, i samme øjeblik regnen f.eks. slår mod vinduet, hvidvin drikkes, cigaretter tændes med tændstikker eller Leonard Cohens røst fylder højtalerne. Jeg genkender nogle gange mennesker fra fortiden i et nutidigt smil, bevægelse eller udtryk. Just som hjertet kan fyldes med nostalgi når solnedgangen indtages i perfekte øjeblikke, eller månen fylder ens soveværelse med lys.

Jeg består som menneske af alle disse minder, valg og tilvalg. Men helheden er mere og meget andet end blot summen af disse forskellige delelementer. Jeg er både alt det som ikke huskes, alt det der ikke betød noget for mig, alt det andre erindrer om mig - på både godt og ondt,alt det jeg engang troede var sandt og det jeg drømte om. 

2. De mange fravalg

Der var et kort øjeblik hvor jeg var 16-19 år og troede fremtidens lyksaligheder kun afhang af mine egne egoistiske tilvalg. Men i takt med at spirituskørsel gjorde sit indtog i vennekredsen, og det blev sværere at betale husleje uden fast indtægt, fik jeg en åbenbaring! Livet ville ikke nødvendigvis være en buffet af overskudshandlinger, uanede muligheder og vidunderlige situationer. Så jeg oplistede alle de ting som ødelagde mit humør og søgte at fravælge det hele. Jeg stoppede med at se fjernsyn da det virkede fordummende, min foragt for kageordninger og endeløse møder holdte mig fra arbejdsmarkedets klassiske positioner. Reklamer, charterferie og alverdens folkelige forsamlinger blev ligeledes siet fra.

Siden vendte jeg ryggen til helligdagene, konceptet weekend, julen som højtid og fejring af alverdens mærkedage. Tvangssocialisering blev opgivet og asynkron livsstil blev indført. Champagne er f.eks. altid billigere dagene efter Nytår end op til. Flybilletter er billigere den 24. december om aftenen end dagene før og efter. Påskeæg er billigere end andet chokolade dagene efter endnu en fejring af genopstandelsen, og så har det alle dage været billigere at gå i byen om tirsdagen.   

3. Lykke er dit eget ansvar

Det at leve ude af takt med samfundet omkring mig befriede mig for en masse skrammel, støj og ligegyldigheder. Det var dog også en udfordring når det kom til sociale relationer. Da de fleste mennesker ønsker at spejle sig i et andet, kan det være lidt svært hvis man ligner en ung konservativ mand, der lever som fredelig anarkist / socialistisk materialist. Heldigvis løste jeg denne problemstilling ved at fylde min omgangskreds med tonsvis af udvekslingsstuderende, PHD studerende og mennesker jeg mødte under mine egne udlandsophold og besøg i Berlinske kollektiver. For hvis man arbejder, lever og rejser med  internationale mennesker i alle afskygninger så fremstår min livsfilosofi blot som et alternativ blandt mange, fremfor et aparte alternativ til en norm. Det, ikke at fejre jul, ikke at nyde det konforme, ikke at søge trygheden, ikke at elske det gennemsnitlige er noget alle mennesker med udlængsel kan forstå. Arbejdslivet bød på internationale højskoler, arbejde indenfor ESN, udlandsprojekter for URK med mere. Jeg blev endda udenlandsk gift med en der huskede den kold krig fra den anden side af jerntæppet. Jeg fejrede juleaftener på Jazzklubber i Berlin med rumænsk kunstnere og italienske fotografer, jeg rejste rundt i Rom med en portugisisk billede-kunster, bosatte mig i Lissabon grundet kærlighed, fik arbejde i Berlin og forelskede mig i spanske, portugisiske, bulgarske, litauiske og italienske kvinder. Rejste i de baltiske lande, drak mig fuld i de fleste mellemstore tyske byer, jeg har misset fly i Amsterdam og Bruxelles, haft sammenstød med politiet i Schweiz og været tilbageholdt i Finland, kørt rundt i en udslidt politibil i Vilnius, blevet kørt til lufthavn samme sted i ministerbil, fløjet på førsteklasse ved en tilfældighed og overværet skududvekslinger i fattige kvarterer. 

 

Det var underholdende, det var sjovt, det var sjældent spild af tid, men det jeg troede var jagten på kærlighed, viste sig hen over årene blot at være én flugt væk fra alt det der ødelagde min lykke. Hvilket utvivlsomt lyder som en logisk løsning, men nok reelt bare var en let løsning. Det kræver langt mere arbejde at skabe lykke der hvor man bor, med de muligheder man har. Det er hvad jeg nu knokler med som voksen, og så snart rødderne er slået tænker jeg missionen er fuldført.