Livet leves bag facaden

Tyve flytninger har skabt en særegen samling af ting og sager. Jeg har således utallige af fragmenter der ikke passer til så meget andet, end alt det der ikke længere haves. Hvidvinsglas fra en serie en ekskæreste har rødvinsglassene til. Stole der passer til et spisebord som står hos en anden. Reolsystemer af den ufuldendte slags og bind to af en serie jeg ikke fik læst. Bodelinger, flyttemænd og skiftende kvadratmetre har således formet mine ejendele og forståelse for hvorledes et hjem bør se ud. Jeg føler mig derfor  på afveje i ethvert boligmagasin og udstillingsvindue. Jeg kan ikke lade være med at gyse når mennesker har bogreoler uden bøger.

Til gengæld ejer jeg ikke noget uden historie, værdi eller mening. Tæpper fra Persien arvet fra familiemedlem der engang arbejdede der, hjemmelavet kniv fra min morfar, kunstværker fra og af kvinder i mit liv, tekander og andet habengut indkøbt i designforretninger, loppemarkeder og sidegadeforretninger fra hele Europa. Sten fra Grønland, Ungarn og Sejerø. Potteplanter arvet fra en chef for tyve år siden og avancerede køkkendimser fra da jeg levede i restaurantverden. Tilsammen udgør de det visuelle udtryk af min fortid, mine værdier, de jeg elsker og det jeg holder af. Jeg kan godt lide at mit hjem er en visualisering af mig. Det både hjælper folk til at forstå mig og giver mig rødder når sjælen er på afveje. 

Just som det fysiske udtryk i min lejlighed er et sammenrend af tilfældigheder, således er min personlighed, smag og mærkesager også skabt ved tilfældige møder, sammenstød og løsrevne samtaler. Der hver især enten har plantet kimen til noget stort, ændret mit spor eller hjulpet mig til at forbinde punkterne foran mig. For selvom jeg sjældent gør noget uovervejet og aldrig lever uden flere planer så er der alligevel altid et stort element af tilfældigheder. Som oftest er livet noget jeg vælter over under rejser, over alkohol eller i samtaler med kvinder.  

Den lange togtur mellem Lissabon og Porto blev tilbragt med de fattige studerende og pensionister på tredje klasse. Her faldt jeg ind ud af samtale med en lokal biolog, der normalt arbejdede med på sit Ph.d. projekt i Sintra. Vi byttede synspunkter, smil og ord. Men det jeg tog med mig var hendes kærlighed for Frank Herberts bøger. Hver gang jeg læser en ny Dune udgivelse tænker jeg på hende, om hun fik afsluttet hendes uddannelse og betalte staten nogensinde de måneders løn de skyldte hende.

 J.K Rowlings bøger var ej heller påbegyndt hvis ikke det lokale stamsted i Kolding havde den evig boglæsende bartender Vinnie bag disken. Kurt Vonnegut faldt jeg ligeledes først for da en kæreste introducerede mig for forfatterskabet. Jeg blev forført af Rom da en kvinde  trak mig rundt i de skjulte sidegader, glemte pladser og skæve afkroge på jagt efter kunst, eventyr og usagte ord. Just som  Zaz krøb under huden på mig grundet samtaler af den personlige slags i Bratislavas nedslidte betonlandskab. Sushi som julemad blev en del af mit live grundet et ægteskab af den skæve slags, og vil nu altid tilhører den højtid. Just som Caipirinha ikke kan drikkes uden tankerne hviler på en russisk skønhed fra Barcelona, så vil Mojito altid være forbundet med cubanske barer i Madrid og hendes brune øjne.

Tænker tit at stilheden fortrækkes med alderen fordi alt omkring en er forbundet med minder, gyldne øjeblikke, glemte samtaler og afbrudte drømme. Mennesker der ikke længere findes og elskede hvis fortid for altid er sammenflettet med din egen. Jeg er dog ikke helt klar til at sidde på en bænk og se bølgerne slå ind over molen mens mågerne skriger. Men jeg tager mig tit i at genkende mønster i livet omkring mig. Sløjfer jeg ikke længere behøver at slå, muligheder der ikke afsøges fordi jeg ved de er fejltagelser og sammenstød der undgås da sejren ikke har værdi. Jeg nyder at genleve minderne når mennesker fra fortiden krydser mit spor. Denne weekend havde jeg mulighed for at gense en gammel ven fra Schweiz og som altid var det underholdende, tilfældigt og fyldt med genkendelse. Det er sådan oplevelser, sådan mennesker, sådan minder der får mig til hele tiden at søge nye veje i mit liv.