The piano has been drinking
Nogle lever for den næste generation, deres omdømme eller drømme om en bedre fremtid. Nogle tanker selvværd ved bedrifter, rigdomme og andres beundring. Jeg selv prøver blot at leve så ubesværet og underholdende som muligt. Der findes således ikke én genvej eller seværdig omvej, som jeg ikke har taget på min tur gennem livet. Dels fordi alt falder mig let, og dels har jeg ikke andet at bruge min tid på end smarte løsninger og smukke øjeblikke. Rejsen bliver således målet, og vejen derhen er naturligvis en rundkørsel frem for en motorvej. Jeg er således ikke i konkurrence med dig om hverken det ene eller det andet. Jeg er allerede der hvor jeg skal være.
Selvfølgelig har jeg dage der er kedeligere end andre, og til tider kæmper jeg også med at huske formål og mening. Vi lever alle sammen kun et ganske kort øjeblik, mens vi omvendt er døde for evigt. Dette burde få ethvert menneske til at fokusere, gribe ud efter alt der giver glæde og aldrig søge andet end hvad der gør os lykkelige. Jeg forstår knap nok ideen med en pensionsopsparing, græmmes ved tanken om at bo samme sted i årtier og synes de fleste bankuddannet mennesker er udfordret på alle gældende niveauer. Teknisk tilhører jeg utvivlsomt den økonomiske underklasse, da jeg som så mange andre drømmere finder penge trættende. Både anskaffelsen, opbevaringen og brugen af penge, fremstår som et idiotisk tidskrævende luftkastel.
“Well the music plays and you display your heart for me to see,
I had a beer and now I hear you calling out for me
And I hope that I don’t fall in love with you.”