Jeg Gi'r En Omgang - Hvis Du Gi'r To!

Det kan være du føler dig voldsom original, eller ligefrem tror, at ingen før dig, har stået i helt samme situation, måske du blot betvivler andres unikke erfaringer eller har nok i dine egne egoistiske åbenbaringer. Det mest realistiske er dog, at dine sociale cirkler er små og dit kulturelle indtag af kunst er minimalt. For selvom det kan være barskt at genkende sig selv i en sang, et maleri eller som skurken i en roman, så er det befriende, at finde sjælefrænder uanset afstand i tid og sted.  

Jeg selv har levet i årtier bag skjolde af jern, bevæbnet med ord af stål og lunet mig ved sarkasmens bål. Det var derfor en overraskelse af de store, da hjertet blev tabt til en ung kvinde, hvis livsfilosofi og konsekvensanalyser engang havde været mine. Jeg taler hverken om forelskelse eller kødeligt begær, selvom begge havde været ganske elementært. Det er faktisk langt mere banalt. Hun rammer mig rent. Hun gør mig glad. Hun gentager mine egne fejl, og tager ej heller mod gode råd. Hun vælter rundt mellem halve sætninger og falske drømme, alt imens fodfæstet kun findes mellem omgangene vi deler. Hun er ubetinget det yngste menneske jeg kender, og jeg sikkert hendes ældste. Jeg elsker at ordene flyder, mens meningen kun kendes af os.  Jeg nyder de barokke sving og hyppige skift mellem alvor og leg. Jeg genkender mig selv, men siger ikke andet end >idiot<. Det er både rammende, og passende for os begge.

Når hun er mig nær, husker jeg pludselig elementer fra mit eget liv. Fejltagelser der ikke kunne have været andet, og fravalg som blev komplekse. Interesser og skæve ideer jeg helt havde opgivet. Jeg bevæger mig således rundt i arkivet af gamle drømme og udlevet begær. Jeg opdager her enkelte løse ender, og finder modet til igen at gå på hænder. Det at møde mit fortidige jeg, i et andet menneske, har kastet mig ud i flere forandringer end noget andet. Jeg har fundet tilbage til et glemt spor og er nu i gang med at hakke vejen fri. Det er ikke let pludselig at skulle bearbejde andet end ord, men det er utvivlsomt sundt.

“Jeg står ansigt til ansigt med det, jeg vil,
ansigt til ansigt med det, der ska’ til
Alt for længe har jeg stået stil’,

nu fløjter jeg kampen i gang, og sætter alt på spil

Der’ ikk’ noget i vejen, kun mig selv,
og så tiden, der ka’ slå enhver drøm ihjel
Men jeg har talent for’ ku’ si’ farvel,
så nu satser jeg hele lortet på mit held

For jeg er fri,
                                                                det’ alt, hva’ jeg vil si’”

                                                                        — Annika Aakjær