Show me slowly, what I only know the limits of!
Hver eneste gang vi nærmere os et nytår, flyder vores liv over med tomme
løfter, overtrukne konti og lange lister over forgangene bedrifter. Jeg
selv har hang til at bruge vintermørket på refleksioner af den
ufrugtbare slags, og drømme om alt det der aldrig blev. Hvilket
selvfølgelig kunne lyde som begyndelse på enhver tungsindig teenageres
dagbog, men for mig, blot dækker over en omgang mental oprydning. Dette
års forbrugsfest markerer også en personlig mærkedag – idet jeg fylder
fyrre inden året rinder ud. Det er lidt vemodigt at 30erne forlades, da
det var et årti som klædte mig, og i særdeleshed ét der formede mig.
Årene blev tilbragt på Sjælland, fordelt ud over alverdens lejligheder i
det Nordsjællandske, København og Sorø. Hjem blev delt, opdelt og
forladt. Kærlighed fundet, tabt og givet videre. I den velkendte rytme,
vi alle kender som livet.Det føles vitterlig ikke som længe siden, at jeg havde Odense midtby som
legeplads, mens det omvendt føles som én livstid siden, at jeg som
tjenerelev åbnede champagneflasker med en sabel på Hotel Tre Roser i
Kolding. Halvdelen er livet er nu gået og selvom jeg opfatter mig som
jyde så mangler mit sprog de rigtige lyde. Hverdagen slugte mange af
ungdommens bekymringer og alderen kvalte en del af drømmene. Sporene er
således mange og retningen ikke altid klar, men jeg lært at nyde
cirklerne som livet slår. For de med helt traditionelle karriereplaner
vil det sikkert være svært at forstå, at jeg ikke lader mig opsluge af
arbejdslivet. I stedet er det blevet ord som fylder mit liv og former
min verden.