De mange masker

Til døden os skiller

Skulle du være i tvivl, så lad endelig mig udviske dit sidste håb. Der kommer en dag, hvor også du, skal dø. Hvor alle dine minder, det du var, det du aldrig blev eller fik tid til, bliver ligegyldigt. En dag hvor dit sidste måltid, vitterlig blev det sidste du spiste i denne verden. Mens du udånder glider tankerne måske henover alt det du var, alle du mødte og det du efterlader dig på denne jord. Uanset hvor poetisk det end må lyde, så vil døden hverken være retfærdig, smuk eller synderlig belejlig. Så tag nu dit spejlbillede i hånden og udforsk dine muligheder, afsøg dit verdensbillede og grib nogle af drømmene. Lev dit liv så det føles levende, så det føles rart, så det føles som meningsfuldt, eller i det mindste som andet end blot én lønmodtager med hang til overforbrug. Uanset hvilket spor du vælger, så håber jeg det giver dig glæde. 

Manden der blev væk

Det er ikke altid let at trække skillelinjen mellem hvem du var som menneske før hende, og hvad der blev skabt i tosomhed. Selvom forskellen mellem individet du var og mennesket du blev, er tydelig for enhver.  Det at miste sig selv i et andet menneske er ikke kun forbundet med grænseløs kærlighed, det sker også hvis du ikke har en klar ide om hvem du er. Jeg mistede selv mit fodfæste fordi drømme blev sat på standby, alt imens hun fandt sig selv. Processen trak ud, og selvom ingen af os handlede i ondskab eller fuldskab, så mistede vi hinanden. I takt med klodserne faldt på plads for hende, var jeg således blevet til en tom skal med et velkendt ansigt og intet andet. Hun forsvandt selvfølgelig med en anden, hvilket ville have gjort ondt, hvis jeg ikke allerede var blevet væk!

 

Taste of Freedom

Mens vi ventede på normaliseringen af hendes sind havde jeg kanaliseret min vildskab, energi og kompromisløshed ind i velafgrænsede områder af den ukendte slags. Pludselig kastede jeg ord efter kulturelle oplevelser, gik mere i teateret end noget andet menneske og søgte konstant indtægter på nye måder. Jeg solgte ideer til tåbelige firmaer, fornyede kedelige virksomheder og hjalp fonde uden sjæl. Jeg udviklede koncepter, lavede marketing for produkter af den sjove slags, jeg hjalp kreative sjæle med at flyve og bed fra mig på alverdens borgerlige arbejdspladser. Jeg hånede dumheden, sparkede til det middelmådige og levede uden sikkerhedsnet, så længe at det føltes normalt. Men selv om det hele lignede, mindede om og smagte lidt af mennesket jeg var. Så var det alligevel mere strømlinet, mere kedeligt, mere normalt og derfor med tiden mere ligegyldigt.

 

De Rationelle Valg

Jeg har med tiden igen forbundet skallen med indholdet. Jeg er således en helhed der både genkendes i spejlet, værdierne og menneskerne omkring mig. Jeg er fortsat ufattelig reserveret, og hvis du er en idiot er vi ikke venner. Jeg er måske blevet mere overbærende, mindre sarkastisk og mere kompromissøgende end da jeg var ung. Dog er samtidig blevet mere egoistisk, mindre tålmodig og helt igennem ligeglad med hvad tosserne synes om mig. Det at skære alt unødvendigt fra giver vitterlig energi, glæde og muligheder af uanede mængder. Siden mit sidste indlæg har jeg givet plads til vilde ideer, fortid og impulsive beslutninger. Virksomhedsnavn af den midlertidige slags er valgt, ToldYouSo giver mig således et CVR nummer og frihed til at udforske nogle projekter. Jeg har klasket ver2.dk domæne på denne blog. Jeg har aftalt gensyn med mennesker jeg har kær, mennesker der alt for længe har levet i min fortid og et andet land på én og samme tid. Jeg nyder at genfinde styrken i mig selv. Jeg har alle dage været ligeglad med en masse, men til sidst var jeg tæt på at glemme det der betød noget for mig.