You Can't Always get What You Want

 

1. Det liv du lever, er det liv du får

Det at leve kompromisløst er lettest som ung. Da man som ung til dels er ligeglad med konsekvenserne, og til dels ikke kender omfanget af samme. Det er her at man brænder broerne før man kender ruten. Der dog også en anden gruppe af mennesker som lever helt frit, helt uden tanke på fremtiden og uden at være hæmmet af fortiden. Desværre er det mennesker som har en dødsdom med en konkret dato, hængende over deres hoveder. De ser pludselig hvad der er ligegyldigt, hvad der er spild af tid og hvad der snart er for sent. Det giver både en vis desperation, men også en vis form for afklaret lethed.

Jeg har for længe siden accepteret at slutmålet både er uundgåeligt, uretfærdigt og helt igennem uden for min kontrol. Men det har ikke helt givet mig følelsen af frihed eller fornyet livsglæde. I stedet har det præget mit voksent liv med et snert ligegyldighed. Når nu alt og alle på et eller tidspunkt forsvinder, så var det ofte svært at se det meningsfulde i nuet. Jeg har derfor kæmpet for ideen, at hvis dit liv har mening, så skyldes dette udelukkende dig selv og dine handlinger. Hvis du ikke gør noget for at give dit din hverdag mening, så er dit liv per definition meningsløst. 

2. Variationer over et tema

Det er  utvivlsomt ikke let at indgå i tosomhed med mig. Det har dog aldrig været min hensigt at det skulle være synderlig svært, men jeg har blot altid været yderst afklaret på den urokkelige måde. Jeg har således ikke været i tvivl om meningen med livet, mit eget udgangspunkt eller følt mig afhængig af et andet menneske. Sådanne ting, kan sagtens gøre ondt når man er forelsket i mig. For hvis ikke mit hjerte knuses af ulykkelig kærlighed, eller når folk der er mig nær dør, kan jeg så overhovedet elske? Dette spørgsmål har været et gennemgående tema i alverdens diskussionerne jeg har haft med kvinderne i mit liv. Hvilket selvfølgelig mere afspejler deres usikkerhed, og følelsesmæssige behov, end noget andet. Det er dog et tema som i forskellige variationer har præget alle mine forhold og derfor noget som jeg tænker over. For hvis du er afhængig af mig, og jeg tydeligvis kan leve uden dig, så mangler forholdet vel balance?   

3. Udfoldelsen af et svar

Jeg har oplevet forelskelser der virkede som fysisk afhængighed, levet med umulig kærlighed på afstand, oplevet emotionel afsavn efter et andet menneske og følelsesmæssig tryghed ved samme. Så jeg deler selvfølgelig ikke synspunktet at kærlighed ikke skulle være en del af mig, mit liv eller måde at leve på. Men da jeg tror, at alt har én begyndelse, én midte og én afslutning, så kan jeg sagtens forstå usikkerheden jeg skaber hos en partner. Livsfilosofien betyder dog ikke at jeg ser forholdet som meningsløst, at kvinden jeg er sammen med ikke har betydning, eller kærlighed er fraværende mellem os. Blot, at mit liv ledes af hovedet og ikke hjertet! Det jeg søger har derfor alle dage været intellektuelt modspil, temperament og fysisk tiltrækning.

4. Følelsen af hjem

Det er tyve flytninger siden at barndomshjemmet blev forladt, og jeg har for længst fået styr på de praktiske detaljer ved et hjem. Her er aldrig overladt noget til tilfældigheder og stilen er ikke spartansk. I stedet er mine hjem fysiske udtryk for livet jeg har levet, menneskerne jeg har elsket og oplevelserne der satte sine spor. Her er der ukurante ting sammenblandet med rendyrket design. Her er der kunst af tvivlsom kvalitet, abstrakte billeder og aparte dimser. Sammensætningen er både rodet, hyggelig og yderst personlig. Det er her mine minder lever når jeg ikke selv er hjemme. Det er her fortiden kommer til udtryk. Det er her savnet ses. Det er her du finder svarene på spørgsmålene jeg aldrig selv stiller. Det er her du kan finde mig uden vi kender hinanden. Det er her forståelsen måske findes, kærligheden ses og hjertet fornemmes. Det er min bolig, mit hjem og samtidig blot en masse tilfældige fragmenter fra et liv uden andre rettesnore end min egne.